Referencer

Kundernes egne ord fortæller bedst, hvad eventdirektør Peter Bindner står for. Gennem mere end fire årtier har PB ACTION skabt events for nogle af Danmarks mest kendte virksomheder og organisationer.

Her er blot et par eksempler på, hvordan kunderne selv beskriver samarbejdet, kreativiteten og de oplevelser, PB ACTION har skabt.

Efter LEGOs internationale Dream Party skrev Kjeld Kirk Kristiansen personligt til Peter Bindner.

LEGO

Efter LEGOs internationale Dream Party skrev Kjeld Kirk Kristiansen personligt til Peter Bindner. Ordene viser både begejstringen for arrangementet og den tillid, der var til Peter Bindners arbejde:

“For os alle sammen i LEGO Company – jeg selv, min familie og alle LEGO ansatte – vil lørdag den 17. juni 2000 blive stående i erindringen i et særligt lys. Vores ‘Dream Party’ blev en uforglemmelig fest, som var meget vellykket og også hyggelig til trods for det store antal deltagere. Det glædede mig meget, at LEGO værdierne var repræsenteret hele vejen igennem programmet. Tak for din indsats i denne forbindelse og tak for godt samarbejde!“

– Kjeld Kirk Kristiansen, LEGO, OWNER

LEGO-event produceret af PB ACTION – en dag fyldt med fællesskab, aktiviteter, underholdning og store oplevelser.

LEGO

Syv år senere stod Peter Bindner og PB ACTION igen bag en stor LEGO-begivenhed – koncernens 75-års jubilæum for 2.750 medarbejdere og pensionister. Efter arrangementet skrev daværende administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp direkte til Peter Bindner:

“2.750 LEGO medarbejdere, LEGO pensionister, Kjeld Kirk Kristiansen og hans familie samt jeg vil i lang tid fremover huske den 10. august 2007 med et stort smil på læben. Børn er LEGO Koncernens rollemodeller og vi tog derfor udgangspunkt i en – noget udvidet – udgave af en børnefødselsdag. Børnefødselsdage i dag består af lidt godt at spise og så en masse spændende og udfordrende aktiviteter. Og det er lige præcis, hvad dagen indeholdt. Aktivitetsprogrammet tilgodeså alle aldersgrupper og interesser, frokosten var velsmagende og jubilæumskoncerten satte et flot punktum på en perfekt dag. Tusind tak for dit engagement og for et fantastisk samarbejde.“

– Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør, LEGO A/S

Bang & Olufsen

Også efter Bang & Olufsens 75-års jubilæumsfest modtog Peter Bindner en meget personlig anbefaling. Bodil Viftrup fra Bang & Olufsen fremhævede både hans professionalisme og den tryghed, han skabte gennem hele samarbejdet:

“Helt personligt har jeg været meget glad for den måde, du og har kommunikeret og arbejdet sammen på. Jeg har ikke på noget tidspunkt tvivlet på din professionalisme eller på, at du kunne løfte opgaven. Jeg ved ikke, om vi nogen sinde holder en sådan megafest igen, men jeg vil ikke tøve et sekund med at kontakte dig, hvis jeg igen løber ind i et projekt, jeg skal have professionel hjælp til.“

– Bodil Viftrup, Bang & Olufsen

Peter Bindner stod for BILKAs store 40 jubilæum i hele Danmark

BILKA

“Den 18. september 2010 fik næsten 6.000 medarbejdere i Bilka varehusene en oplevelse af de helt store, da de var inviteret til 40 års jubilæumsfest i henholdsvis Gelsted og Horsens. Festerne blev afholdt i samarbejde med PB Action, der havde sørget for flot pyntede lokaler, festligt dækkede borde, lækker buffet med et væld af spændende retter og engagerede tjenere. Logistikken var planlagt i mindste detalje, og alt forløb med militær præcision.“

— Henrik Løbak, direktør, Bilka

Danmarks Største Konfettishow til føtex jubilæumsfest arrangeret af PB ACTION og Peter Bindner

FØTEX

“PB Action var i mere end 1 år forud for festdagen i løbende kontakt med føtex for at planlægge den store begivenhed. Der var under hele forløbet med de mange forberedelser en god dialog. Op til og under selve festen, som foregik i Fredericia Messecenter, stod PB Action for oppyntning og borddækning, bustransport, mad & drikke, nomineringsshow samt booking af diverse bands. Det store logistikarbejde foregik med fint overblik fra start til slut. Til jubilæumsfesten deltog knap 12.000 medarbejdere, og der var efterfølgende megen ros til arrangementet fra deltagerne. Jeg giver derfor gerne min anbefaling til PB Action, da jeg betragter både forberedelserne og ikke mindst selve afviklingen af jubilæumsfesten for meget vellykket“

— Carsten Hansen, direktør, føtex

TDC

“Tak for en forrygende julefrokost i B&W Grand Ballroom. What a great party. TDC Group takker PB ACTION og hele det fantastiske team, som sørgede for den mest festlige - og mest fornøjelige julefrokost vi har haft i mange år. Fuldstændig autentisk og veltilrettelagt 50er temafest, som blev gennemført festligt, fornøjeligt til selv den mindste detalje. 2400 medarbejdere fra TDC Group fik denne aften et brag af en fest, som vi sjældent har oplevet – og meget sent vil glemme. Velorganiseret og totalt gennemført arrangement, herunder: Busafhentning på tre lokationer i Københavnsområdet – Mere end godkendt. Seating i B&W Grand Ballroom – Smooth, behagelig og servicevenlig. Fantastisk buffetforplejning – Rigelig og velsmagende mad. Servering af drikkevarer – Fantastisk veltilrettelagt logistik. Ingen ventetider nogen steder. Musikunderholdningen – Spot on til understøttelse af 50 er temaet. Pendlerbus senere på aftenen – Godkendt. Stor tilfredshed med den service. Og helt overordnet, servicepersonale og vagter – søde, venlige og særdeles serviceorienteret. TDC Group kommer meget gerne igen.”

— Leif Elken, TDC Group

Peter Bindner skaber store eventoplevelser

De personlige anbefalinger fortæller noget, som størrelsen på arrangementerne ikke kan fortælle alene. Peter Bindner bliver ikke kun rost for resultatet, men for sit engagement, sit samarbejde, sit overblik og sin professionalisme. Det er den tillid, han gennem mere end fire årtier har opbygget hos virksomheder, der har betroet PB ACTION FEST & EVENTBUREAU nogle af deres største og vigtigste mærkedage.

Bag de store produktioner står samtidig en engageret og idérig iværksætter, der brænder for at gøre mennesker glade. Peter Bindner har aldrig betragtet en event som blot en fest, men som en mulighed for at skabe fællesskab, begejstring og øjeblikke, mennesker tager med sig videre.

Det er netop kombinationen af store visioner, professionalisme og en personlig tilgang til samarbejdet, der har skabt tillid hos kunderne gennem årtier – og gjort Peter Bindner og PB ACTION FEST & EVENTBUREAU til et navn, som virksomheder har turdet betro deres vigtigste mærkedage.